Pædagogiske principper

Tryghed

Alle børn har krav på tryghed, også i daginstitutionen. Trygge børn er glade børn, de bliver tillidsfulde og åbne over for at modtage den stimulation og invitation til kontakt, som omverdenen tilbyder.

Hverdagen tilrettelægges ud fra, at vi har gensidige positive forventninger til hinanden, og det pædagogiske arbejde udspringer altid af glæden ved at skabe udviklingsmuligheder for de små børn, vi har ansvaret for.

Det betyder, at børnene oplever en tryg og forudsigelig dagsrytme, hvor der tages individuelle hensyn til de behov det enkelte barn udtrykker.

Omsorg

Omsorg betyder at "passe" - "tage vare på" eller "at have ansvar for". Det vil med andre ord sige, at ordet omsorg henviser til tilknytning til et andet menneske.

Omsorg er nødvendigt for at kunne udvikle sig følelsesmæssigt og danne relation til andre mennesker ud over sin familie. Det betyder, at en af vores vigtigste opgaver er at sikre barnets egen oplevelse af at blive mødt med anerkendelse og forståelse for egne følelser, fordi det skaber basis for tryghed og tillid til omverdenen.

Udvikling

Leg og kreativitet er forudsætningerne for at børnene kan tilegne sig ny læring. Udvikling er grundstenen hvorpå den personlige identitet grundlægges gennem positive erfaringer.

Vi støtter og styrker derfor de ideer og initiativer der kommer fra børnene selv. Pædagogerne har til opgave at sikre, at de pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i, at barnet tilegner sig nye erfaringer, viden og færdigheder.

Trivsel

At trives betyder at have det godt med sig selv og sine omgivelser, og en grundlæggende oplevelse af at blive mødt med anerkendelse. Den psykiske sundhed er afgørende for, at barnet kan rumme egne og andres følelser og nærvær i dagligdagen.

Vi bestræber os på, at imødekomme det enkelte barn, der hvor det befinder sig, og vi er parate til at yde en særlig indsats over for barnet, som har særlige behov.

Den fysiske sundhed forstået som ernæringens betydning for barnets velbefindende og udvikling prioriteres højt i institutionen. Der lægges vægt på fysiske aktiviteter og leg, der sikrer barnets kropslige udvikling.  

Leg

Leg, fantasi og kreativ udfoldelse er med til at berige og udvikle barnet. Børn skaber egne legemiljøer hvor der eksperimenteres, udvikles og afprøves egne og andre børns ideer. Vi voksne har ansvar for at skabe rammerne for stimulerende lege og læringsmiljøer.

Legen er vigtig for, at børn kan udvikle og bearbejde oplevelser. Børnene får bevidsthed om egen formåen i konfliktløsning. Der afprøves grænser, og der udvikles tolerance i forhold til andre børn.

Pædagogiske læreplaner og Martha Hjemmets læringssyn

På Martha Hjemmet arbejder vi ud fra en læreplan, hvor vi har sat nogle mål ud fra seks nationalt fastlagte temaer. Emnerne er som følger:

  1. Alsidig personlig udvikling
  2. Social udvikling
  3. Kommunikation og sprog
  4. Krop, sanser og bevægelse
  5. Natur, udeliv og science
  6. Kultur, æstetik og fællesskab

 

Vi er optaget af at etablere et pædagogisk læringsmiljø, der udspringer af klare didaktiske overvejelser, hvor dagen balanceres med planlagte vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede lege samt daglige rutiner, hvor vi hele tiden er optaget af at tage højde for børnenes perspektiv.

Børnenes spontane og selvorganiserede leg skal der være plads til. Den bør have en central plads i ethvert børneliv, men det er væsentligt, at de voksne hele tiden er opmærksomme på, hvordan legefællesskaberne blandt børnene udvikler sig.

Hos os arbejder vi med såvel en bred læringsforståelse samt begrebet medlæring. Bred fordi vi lægger stor værdi i den læring, der finder sted i de rutinemæssige omsorgsopgaver og situationer som f.eks. bleskift, oprydning, garderobe, måltid og trøst.

Det er daglige tilbagevendende helt unikke situationer, hvor vi som pædagogisk personale får en enestående mulighed for at kreere et læringsrum via nærvær, pædagogisk intervention og kontekstafhængige overvejelser for kontakten barn-voksen imellem og børnene imellem.

Det andet begreb medlæring betyder helt konkret, at vi er opmærksomme på, at der hele tiden sker en upåagtet medlæring hos de andre børn end dem der lige er i centrum for kontakten. Børnene afkoder hele tiden vores måde at interagere og samtale med børnene og hinanden på. Derudaf tolker de på verden omkring dem.

Vi læner os op af en situeret og relationel betinget læringsforståelse. Altså mener vi, at læring ikke kun eller overvejende er en indre kognitiv proces, men opstår i en situation tilknyttet en særlig kontekst og formet af relationerne, der indgår i den givne kontekst.

Vi mener, at læring har at gøre med erhvervelse af vaner, kundskaber og færdigheder og i særdeleshed tillige med dannelse af identitet. Børns udvikling og læring sker gennem deltagelse i de sammenhænge, hvori de indgår. Et centralt begreb bliver derfor deltagelse. At være deltager fordrer, at barnet er værdsat og har medindflydelse i fællesskabet.

Det betyder, at vi mener, at børns læring ikke kan styres af en simpel input/output – logik. Vi kan ikke styre, hvor, hvornår og i hvilken form læring finder sted.

Vi kan derimod forsøge at skabe stimulerende læringsmiljøer, hvor alle sanser bringes i spil. Være nærværende og engagerede voksne. Være opmærksomme på sociale dynamikker i fællesskabet og intervenere i leg og samtaler, hvis der ønskes en åbning for et barn ind i fællesskabet. Skabe mulighed for fordybelse.

Vi kan være bevidste om, hvordan vi med vores sprog italesætter hinanden , da sproget er med til at lukke eller åbne for individets mulighed for identitetsudvikling. Vi skal være gode rollemodeller, da børn også lærer, ved det man kan kalde mesterlære, hvor de spejler sig i de voksne såvel som de andre børn.

Socialisering og dannelse

At være barn i daginstitution betyder dannelsen af ligeværdige relationer til andre, som barnet kan samspille med. Børn udvikler sig gennem nære venskaber og det større forpligtende fællesskab. I det sociale fællesskab udvikles normer og værdier.

Vi er optaget af, at være med til at danne en følelse i barnet, hvor det oplever at være en del af samfundet, naturen og kulturen. Vi ønsker at understøtte børns evne til kritisk tænkning, så de kan bidrage til forandringer. Vi gør det bl.a. ved at lære dem at forholde sig kritisk til sproget. Sproget indeholder vores fordomme, vores overbevisninger og vores antagelser. Vi lærer vores børn, at det er positivt at stille spørgsmål.

Vi ønsker at medvirke til at danne børn til, at de vokser op og anerkender og respekterer andre børn og voksne uanset forskelligheder.

Vigtige værdier for os i forhold til børns dannelse er, at vi understøtter, at de vokser op og bliver tolerante medborgere med demokratisk sindelag.

I forhold til et ligestillingsperspektiv, så har vi på Martha Hjemmet et dannelsesideal, der søger at børn hos os får en høj grad af handlekompetence. Uanset hvilket barn og køn du er, så står du stærkt i dit ungdoms- og voksenliv, hvis du har en høj grad af handlekompetence. At du lærer at klare dig, at du selv kan ordne det, du måtte have brug for. At du har en erfaring med, at du kan klare det, du oplever at skulle klare. Det være sig praktisk som psykologisk.

Hos os er det vigtigt, at både drenge og piger bliver dannet til at være modige. Modige til at turde tage chancer, modige til at stå frem i det sociale felt, modige til at sige, hvad der er vigtigt for en. Modige til at række ud til andre. Modige til at sige fra. Modige til at vove. Modige til at søge, hvad der er vigtigt for en. Modige til at tage et standpunkt. Modige til at råbe op, hvis noget gør en ilde til mode. Modige til at spørge ind til andres ve og vel. Modige til at passe på hinanden. Modige til at gå nye veje. 

Hos os er det ligeledes vigtigt, at alle vores børn bliver dannet til at være nysgerrige. At de går ud i livet med en nysgerrighed og en åbenhed overfor, hvad de møder. En nysgerrighed på andre mennesker. En nysgerrighed på sig selv. At de møder livet med en åbenhed og sanselighed.

Kodeord i forbindelse med dannelse er for os demokrati, ligestilling, ligeværd, kreativitet, kritisk tænkning.

Og som dannelsesideal for alle børn: Handlekompetence. Mod. Nysgerrighed.

Pædagogiske kerneværdier

Der er som ovenstående beskrevet mange vigtige elementer, der indgår i vores pædagogiske værdiafsæt her på Martha Hjemmet. Alligevel vil vi dog fremhæve, følgende kerneværdier, som vores arbejde er centreret omkring.

Det er arbejdet med:

Måltidet – hos os er den ernæringsmæssige side utrolig vigtig. Børnene får alsidige, økologiske, nærende delikate måltider hver evig eneste dag. Men ud over den ernæringsmæssige side, er vi stærkt optaget af det psykologiske og pædagogiske element ved et måltid. Hvordan er vi sammen, hvordan taler vi sammen, bevidsthed om måltidet som en arena for overførelse af normer og værdier, hvordan fungerer gruppen vi spiser sammen med.

Ligestillingspædagogik og at arbejde normkritisk – hos os er vi bevidste om, at vi vi kan bruge sproget til at åbne og ikke lukke for børnenes udfoldelsesmuligheder. At vi hele tiden skal udfordre stereotypificeringer med det formål at sikre, at alle børn får lige muligheder. At vi undgår forskelsbehandling og undgår at diskriminere f.eks. på baggrund af køn.

Vi ønsker at bidrage til en oplevelse hos børn og forældre, hvor køn ikke bestemmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, men hvor den enkelte netop får plads til at udfolde sit potentiale.