Ledige stillinger

Martha Hjemmets vuggestue søger en pædagog. Se opslaget herunder.

Vil du sende en uopfordret ansøgning, kan du kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..


Martha Hjemmet søger magisk pædagog til vuggestuen - ansøgningsfrist 8. november 2026

Drømmer du om en arbejdsdag midt på Nørrebro med et stærkt fællesskab, tydelig struktur, synlig ledelse og kolleger, der spiller dig god – og elsker du magien med de allermindste? 

Så synes vi, du skal læse videre… 

Hvem er vi? 
Vi ser verden i børnehøjde – i øjenhøjde – og vi arbejder for, at børnene oplever sig selv som kompetente, trygge og holdt af. Det kræver nærvær. Det kræver faglighed. Og det kræver hjerte. Det har vi. Og vi leder efter dig, der brænder for det samme! 

Martha Hjemmet er et historisk hus med en lang tradition for at være et pædagogisk, fagligt fyrtårn i København. Hos os bliver du en del af en selvejende daginstitution med 170 dejlige børn fordelt på både vuggestue og børnehave. Selvom vi er et stort hus, arbejder vi på flere etager, så i hverdagen arbejder vi stadig i det nære – og skaber små trygge verdener for børnene. I hverdagen arbejder vi i små grupper og arbejder struktureret med aktiviteter og ugeplaner.  Det giver ro og overskuelighed for børn og voksne. 

Vi har masser af plads – både ude og inde – og vores funktionsrum giver børnene mulighed for masser af leg, kreativitet og fordybelse.

Blandt andet har vi et fantastisk KREA-værksted, inspirerende rum på stuerne og en stor, indbydende, grøn legeplads, hvor vi er ude i al slags vejr. Derudover er vi tilknyttet en skolehave og elsker at være på ture – og med vores mange ladcykler kommer vi let rundt i nærmiljøet. 

Vi er et måltidshus, og det betyder, at mad og måltider har en særlig plads hos os. Vi serverer sunde og indbydende retter, men vi er også meget optagede af de pædagogiske og psykologiske aspekter af måltidet – det fællesskab og den læring, der opstår, når vi spiser sammen. 

Bl.a. har vi et måltidsudvalg, som planlægger et årshjul med pædagogiske måltidsaktiviteter hen over året for både børnehave og vuggestue.


Ledelsesværdier og faglig udvikling
Vi er et hus, som ser os selv som et arbejdsfællesskab. Derfor er medarbejdergruppen også en aktiv del af at sætte faglig retning for huset og for de aktiviteter og temaer som planlægges hen over året. Ledelsen på Martha Hjemmet består af en teamkoordinator i henholdsvis børnehave og i vuggestue samt souschef og institutionsleder. 

Som ledelse prioriterer vi:

  • Medarbejderinddragelse,
  • Tydelighed og struktur,
  • Dialog, ordentlighed, synlighed og venlighed.

Vi arbejder inddragende med MED og tager medarbejdernes input alvorligt. Som ledelse tjekker vi løbende, om vi lever op til det, vi siger. Derfor har vi lige haft en intern trivselsundersøgelse via MED, som viste et rigtig godt arbejdsmiljø, høj trivsel og stor tilfredshed med samarbejde med kolleger og ledelse.

Vi forbedrer os, er nysgerrige og udvikler os hver dag – sammen!
Faglig udvikling fylder meget hos os. Ved vores tilsyn i foråret fik vi det højest mulige indenfor alle områder.

Vi arbejder med en høj grad af faglig refleksion og dialog – her bliver man hørt, og her er plads til at udvikle sig. Vi taler pædagogisk retning og udvikling - og er nysgerrige på egen praksis til personalemøder, ugentlige pædagogmøder og stuemøder, hvor hverdagen planlægges.  Vi forstår, at hverdagen ikke fungerer, hvis vi ikke får tid til at tale sammen og forberede os.

Hvad søger vi?
Vi søger en pædagog med flere års erfaring. En, der kan lide at arbejde systematisk med børns indsatser og udvikling.

Selvom der er masser af plads til ideer, aktiviteter og pædagogisk udvikling på stuen, er det også en stue, som sætter værdi i en genkendelig hverdag for børnene med faste rammer og rutiner. På stuen arbejder I som et team, og sammen reflekterer I, planlægger og fordeler opgaverne mellem jer.

Stillingen er på 34 timer.

Og sidder du nu og kan mærke, at det prikker i maven – og tænker du: ”Dette er et sted for mig!” – så vær nysgerrig, følg mavefornemmelsen og skriv en sms til leder Rikke Søby på 21 81 05 31 efter den 5. oktober. Så kan vi aftale en telefonsamtale, hvis du har spørgsmål – eller du kan komme forbi og få en snak, en rundvisning og møde dine ”måske” nye kolleger.

Vi glæder os rigtig meget til at møde DIG! 

Samtaler afholdes i uge 46.
Ansøgningsfristen er 8. november 2026.

Send din ansøgning og dit CV til mailen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi forventer, at du har orienteret dig på hjemmesiden www.marthahjemmet.dk