Historie

Martha Hjemmets historie

Marthahjemmet blev stiftet den 24. marts 1886.

Omkring 1880 ejede tre damer, lærerinde Anne Sørensen, kommandørinde Anette Jensen og frøken Marie Køpke en lille lejlighed i Jægergade. Om dagen blev der lavet mad til syge og passet børn, og om aftenen hjalp de kvarterets mødre med at reparere tøj.

I 1883 forærede etatsråd Anker Hedegaard damerne grunden i Brohusgade 7. De tre damer fik hjælp af overretssagfører Mygind til at bygge hus på grunden. Grundstenen blev lagt den 23. juni 1885 og indvielsen fandt sted den 24. marts 1886. Byggeriet kostede 50.000 kroner, hvoraf de frivillige bidrag androg 40.000 kroner.

Frøken Marie Køpke, der i 1882 havde oprettet en vuggestue i Griffenfeldtsgade, flyttede nu over i Brohusgade. Da pladsen blev for lille skænkede Anker Hedegaard også grunden i nummer 9, og den 16. november 1894 blev lokalerne taget i brug.

Senere blev der oprettet polioklinik for børn samt en arbejdsstue for piger og drenge. I 1905 blev der oprettet optagelseshjem for børn.

Martha Hjemmets Fond har med sit sociale engagement ønsket at gøre en forskel på Nørrebro. Fonden har forestået en omfattende renovering af bygningerne og moderniseringen af institutionen har fået betydelige konsekvenser for hverdagen i institutionen. Vi har bl.a. fået et stort og meget fantastisk KREA-værksted. Desuden tilbyder Martha Hjemmet med Fondens støtte et nærende alsidigt måltid hver dag til alle børn, både i vuggestuen og børnehaven.

Martha Hjemmet
Adresse: Brohusgade 7. – 9.
2200 København N

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. nr.: 82 56 59 27

Hjemmeside: www.marthahjemmet.dk

Københavns kommune
Tlf. nr.: 3366 3366

Fonden for Martha Hjemmet
Formand Jørgen Segall

Pladsanvisningen - Tlf. nr.: 3317 1000

Forældrebestyrelsen